Standard og specifikation for befæstigelsesstifter
Fastener pin-standarden er en samlet forskrift for udvikling, produktion og drift af fastener pins og relaterede koncepter, og er en teknisk forskrift for udvikling, produktion og drift af fastener pins. En udvidelse af Fastener Pin Standard danner Fastener Pin Specifikationen. Standarderne og specifikationerne for befæstelsesstifter er minimumskravene til udvikling og produktion af befæstelsesstifter.
Efter en lang periode med udvikling og forbedringer har de internationale og indenlandske salgsstandarder for fastgørelseselementer dannet et relativt komplet system.
ISO-standarder, internationale brancheforeningsstandarder, regionale standarder og nationale standarder danner 4 relativt uafhængige fastener-stift-standardsystemer. De fire systemer kan opdeles i generelle grundlæggende standarder, ledelsesstandarder, informationssystemstandarder, produktdesignstandarder, materialestandarder, procesværktøjsstandarder, eksperimentelle målestandarder og emballage- og transportstandarder.
ISO-standarder og internationale brancheforeningsstandarder har ingen obligatorisk betydning for noget land, organisation eller enkeltperson. Men hovedstaden i standarddele understreger, at fra et teknisk synspunkt er ISO-standarder og internationale brancheforeningsstandarder relativt avancerede standarder i verden og bør vedtages så meget som muligt.
De indenlandske salgsstandarder for fastgørelseselementer i forskellige lande er sorteret fra, herunder tre niveauer af nationale standarder, industristandarder og virksomhedsstandarder.
Den nationale standard er det første niveau, som er en samlet forskrift om tekniske krav landsdækkende, formuleret af den administrative standardiseringsafdeling i Statsrådet.
Det andet niveau af industristandardudvalget er en samlet forordning om tekniske krav inden for en bestemt branche, som er formuleret af den relevante administrative afdeling af statsrådet.
Virksomhedsstandarden er det tredje niveau, som er en samlet regulering af tekniske krav inden for en bestemt virksomhed, som er formuleret af virksomheden selv.
Staten tilskynder til formulering af standarder på lavere niveau, der er strengere end standarder på højere niveau for forhold, der er fastsat af standarder på højere niveau. Kravene til den underordnede standard må ikke være lavere end kravene i den overordnede standard for samme indhold
